Tre energy armbånd til dit forår - Handling, Positionering og Fornyelse

Tre energy armbånd til dit forår - Handling, Positionering og Fornyelse

Forårets energi: Handling, Positionering og Fornyelse

Foråret er en særlig tid.

Efter måneder med mørke og stilhed begynder noget at bevæge sig igen. Lyset vender tilbage, jorden varmes langsomt op, og naturen gør klar til endnu en cyklus af vækst. Små spirer bryder gennem jorden, træerne sætter knopper, og verden omkring os minder os om, at alting bevæger sig i rytmer.

Det gælder også os.

Foråret er en oplagt tid til at vende opmærksomheden indad og spørge:

Hvad vil jeg skabe i den kommende tid?
Hvad vil jeg give energi til?
Og hvad er jeg klar til at lade vokse?

Tre energier kan være særligt kraftfulde at arbejde med i denne sæson:

Handling – Prehnit
Positionering – Picture Jaspis
Fornyelse – Hvid månesten



Handling

Prehnit – forbindelsen mellem hjerte og vilje

Handling handler ikke bare om at gøre noget.
Den handler om at gøre det, der føles rigtigt.

Prehnit siges at skabe en forbindelse mellem hjertet og viljen. Den hjælper os med at træffe beslutninger, der er i balance med det, vi inderst inde ved er rigtigt for os.

Når vores handlinger udspringer fra hjertet, bliver de stærkere. De får en anden kvalitet – mere ærlighed, mere vedholdenhed og mere kærlighed.

Prehnit forbindes med hjertechakraet og bruges ofte i meditation, hvor man arbejder med at mærke sine følelser tydeligere og handle ud fra dem.

Den omtales også nogle gange som en drømmesten, fordi den siges at hjælpe os med at få kontakt til vores inderste ønsker og visioner.

I forårets energi kan prehnit derfor være en invitation til at spørge:

Hvad kalder egentlig på mig lige nu?
Og hvilket første skridt kan jeg tage?


Positionering

Picture Jaspis – jordforbindelse og retning

Inden vi kan bevæge os fremad, har vi brug for et ståsted.

Picture jaspis er en sten med varme jordfarver, der siges at være tæt forbundet med Moder Jord. Den arbejder med rodchakraet og forbindes med grounding, stabilitet og indre styrke.

Positionering handler om at finde ud af, hvor vi står – både i forhold til os selv og i forhold til verden omkring os.

Hvem er jeg?
Hvad står jeg for?
Hvad er mine værdier?

Når vi har en klar fornemmelse af vores indre ståsted, bliver det også lettere at møde verden med ro og sikkerhed.

Picture jaspis minder os om, at ægte styrke ofte kommer fra jordforbindelse – fra at kende vores egne grænser, værdier og retning.


Fornyelse

Hvid månesten – nye begyndelser

Foråret er naturens tydeligste symbol på fornyelse.

Den hvide månesten bærer en blød, men kraftfuld energi og forbindes med kronechakraet, som knytter sig til indsigt, intuition og klarsyn.

Månesten er traditionelt blevet set som en sten for nye begyndelser. Den forbindes også med den feminine energi og livets cykliske natur.

Fornyelse betyder ikke nødvendigvis, at vi skal starte helt forfra.
Ofte handler det om at se mulighederne i det, der allerede findes.

Måske ligger de næste skridt allerede foran os – i idéer, relationer eller drømme, der blot venter på opmærksomhed og dedikation.

Hvid månesten kan derfor minde os om at:

være åbne for nye perspektiver
se potentialet i det, vi allerede har
og have modet til at begynde på noget nyt


Tre energier – én bevægelse

Handling, positionering og fornyelse hænger naturligt sammen.

Først mærker vi hjertets drømme.
Så finder vi vores ståsted og positionerer os.
Og derfra kan vi skabe nye begyndelser eller sætte gang i tiltag, der kan bane vejen for disse drømme.

Foråret minder os om, at vækst ikke sker på én dag.

Den sker i små skridt – i spirer, der langsomt bryder gennem jorden.

Når du bærer et ENERGY-armbånd, kan det fungere som en daglig påmindelse om den energi, du ønsker at arbejde med.

Ét enkelt ord.
En intention.
En retning.

Ord er ikke bare lyde og tegn.

Ord er energi.

Og nogle gange er det netop ét ord, der hjælper os med at huske, hvad vi er i gang med at skabe i vores liv.


Back to blog

ENERGY armbånd til din personlige udvikling

1 of 21