Anne Goncalves

Jeg er yogalærer og forfatter til to bøger om yoga. Mit liv
tog en drejning for 15 år siden. Jeg arbejdede som art director i London, da
jeg oplevede en lang periode med stress. Det blev startskuddet til at dykke
mere ned i min passion for yoga og lægge mit liv om.

I dag er jeg yogalærer på fuld tid og brænder for at dele yogaens
redskaber til at finde indre RO. Jeg har især dedikeret mig til yin yoga, som
jeg selv har praktiseret siden 2005. Vi lever i en verden med alt for meget
stress og jag – alt for meget ‘yang’ energi. Yin yoga giver os mulighed for at
slukke for støjen og opleve roen. Jeg kalder det en ROvolution® – for det er
lidt af en revolution at vælge RO til, i den verden, vi lever i.

Jeg har undervist yoga siden 2011 og siden 2018 uddannet
over 400 yogalærere på mine yogauddannelser i Yin Yoga og Yoga mod stress

♥ Anne

Grounding – yin yoga program for indre ro

Denne sekvens har fokus på stillinger, der giver grounding og stabilitet. Især god til de dage, der er tankemylder og for meget uro i systemet. Stillingerne hjælper dig med at afgrænse kroppen, så du styrker kontakten til dig selv, vender blikket indad og så er der fokus på mave- og milt-energibanerne, der er forbundet med jordelementet, som er med til at centrere energien ned i kroppen.

Sådan gør du

Start med lidt bevægelse i Katten & Koen.
Løft op i Hundestrækket og bevæg evt. benene, bliv her 1-3 min.
Gå hænderne tilbage mod fødderne og stå i Kludedukken 1-2 min.
Kom herefter ned at ligge i Barnet 2-3 min., herefter på maven.
Læg dig i Kattens hale, 3-5 min. til hver side, hvil på maven.
Løft op i Sfinksen eller Sælen 3-5 min., hvil på maven. Kom op at sidde i Larven, evt. med pude under maven, 3-5 min.
Læg dig på ryggen og løft op i Broen, 3-5 min.
Afslut med Hvilestillingen eller evt. Krokodillen i 5-10 min.

Du finder en detaljeret beskrivelse af alle stillingerne i min bog Yin Yoga – Mød dig selv I stilheden.

Mød dig selv i stilheden

Mine GOYOGI favoritter

Yin yoga består af stillinger, der praktiseres enten siddende eller liggende og kun med en smule bevægelse. Derfor er jeg stor fan af at bruge en blød uldmåtte som underlag. Desuden er det rart at have forskellige puder og tæpper i nærheden, som du kan bruge til at støtte op under kroppen og på den måde også variere stillingerne.

  • Underlag

    Den brede uldmåtte på 90 cm i bredde er nærmest blevet undværlig for min yin yogapraksis. Den er varm nok at ligge på i de køligere årstider – men ikke for varm om sommeren. Jeg elsker den bløde følelse af ulden, som også vækker mine sanser.

    Alternativt kan du lægge et lagen eller tæppe henover.

    Hvis du foretrækker en måtte, som er mindre blød og lidt mere fast, så kan jeg varmt anbefale korkmåtten, der også er tyk og blød, dog lidt mere fast.

  • Tæpper

    Yogapuder eller bolsters er gode til at støtte op under kroppen i yin yoga. Her handler det om at bruge dem til at støtte de dele af kroppen, som ikke er ‘aktive’ i en yin yogastilling. Her er der en fin balance mellem yin yoga og restorativ yoga – i yin yoga vil vi gerne have en ‘aktivitet’ i et fokusområde, og så bruge props til at støtte andre områder af kroppen. Jeg bruger ofte aflange yogapuder i mange yin øvelser, fx i en
    foroverbøjning som i stillingen Larven, til at støtte under knæene for en lidt mere restorativ version af stillingen (eller hvis du har stramme haser) – og jeg er også rigtig glad for at bruge en yoga bolster som støtte under brystet i stillingen Sfinksen – især god, hvis du har spændinger i skuldrene.


    Til min yin yoga praksis er jeg især glad for den store, bløde bolster og den mindre rectangular bolster, som nemt kan lægges ind under
    fx en skulder, et ben osv.

  • Blokke

    En blok kan være rar at bruge til lidt mere fast støtte, hvor en bolster nogle gange blbiver for blød.

    Fx som støtte til hovedet, eller hvis du ønsker at bygge støtte op med en bolster ovenpå en blok. Korkblokke er faste, dog uden at være hårde og er derfor også gode at bruge fx under korsbenet, når du ligger på ryggen og løfter hofterne op i Broen.

ROvolutionen.dk v/ Anne Goncalves

Vi lever i en verden med alt for meget stress og ‘yang energi’ og de fleste har brug for mere YIN i deres liv. Når du styrker din indre RO giver det dig frihed til at leve dit liv fuldt ud.

Inde i dig ligger en kæmpe uudnyttet ressource – en kilde af viden, inspiration og power. Men nogle gange støjer livet så meget, at vi ikke kan høre vores egen indre stemme. Når vi slukker for støjen og dedikerer os til roen, kan vi leve livet indefra og ud, altid i kontakt til vores egen indre stemme.

ROvolutionen® er en medlemsklub, hvor du finder alt, hvad du skal bruge for at finde RO, samlet ét sted.

Instagram: @anne.goncalves.yoga
Hjemmesiden: www.
annegoncalves.com
Online medlemsklub:
www.rovolutionen.dk