Et nyt samarbejde er skabt og en særlig energi opstået

Et nyt samarbejde er skabt og en særlig energi opstået

ENERGY – når et ord får lov at bo i kroppen

og et armbånd bliver til mere end et smykke.

ENERGY-armbåndene er skabt ud fra ideen om at vores sprog er med til at forme vores verden. At stenene kan bruges som mere end pynt. At de kan bruges som små, bærbare påmindelser om det, vi ønsker at kultivere i os selv. Et enkelt ord, båret på kroppen, gentaget igen og igen i hverdagen – ikke som en opgave, men som en stille praksis.

Et ENERGY armbånd er ikke noget, man tager på for at blive noget andet. Det er noget, man tager på for at huske det, man allerede er i bevægelse mod.

Stenene og deres nedarvede fortællinger

Hvert ENERGY-armbånd består af én specifik sten og ét tilhørende energi-ord – fx ro, tilgivelse, optimisme, kærlighed eller styrke. Disse ord er ikke opfundet i et tomrum og ikke valgt for deres klang alene. De udspringer af de fortællinger, som stenene har båret med sig gennem århundreder.

På tværs af kulturer og tid har mennesker igen og igen tillagt bestemte sten de samme betydninger. Rosenkvarts er blevet forbundet med kærlighed. Sort tourmalin med grounding, beskyttelse og styrke. Pink opal med blidhed og følelsesmæssig åbenhed. Ikke fordi stenen i sig selv gør noget, men fordi mennesker kollektivt har gentaget de samme ord og intentioner omkring den.

ENERGY-kollektionen er baseret på grundig research i disse fælles narrativer. Hvor betydningerne overlapper. Hvor sproget gentager sig. Hvor essensen står klart. Ud fra dette er hvert energi-ord destilleret og samlet i en nutidig, enkel form – med respekt for det, der er blevet sagt før.

Når stenen bliver et sprogligt anker

I vores ENERGY kollektion fungerer stenen som mere end et materiale. Den fungerer som et sprogligt anker. Et fysisk sted, hvor ord og krop mødes.

Energi-ordet er ikke en egenskab, man enten har eller ikke har. Det er en kvalitet, man kan vende tilbage til. Noget, der langsomt kultiveres gennem opmærksomhed og gentagelse. Når du bærer dit armbånd, bliver ordet en del af dit hverdagsrum. Du ser det. Du mærker det mod huden. Og uden anstrengelse begynder det at leve i dit opmærksomhedsfelt.

På den måde bliver armbåndet en praksis i sig selv. Et stille ritual, hvor sprog ikke bare tænkes – men bæres.

Mantra malaerne – arnestedet for ENERGY armbåndene

ENERGY-armbåndene udspringer af mantra malaerne, som var det første sted, hvor denne filosofi tog fysisk form. Mantra malaerne bestod af flere forskellige sten, hvis individuelle fortællinger tilsammen dannede et fælles narrativ. Ud af dette narrativ blev et mantra født – fx Jeg er rolig eller Jeg vælger selv min vej.

Disse mantraer var moderne fortolkninger af den traditionelle mantra-meditation i yoga, hvor gentagelsen af et sanskritord som Aum eller Lam bruges til at forme sindets retning og kvalitet. Mantra malaerne oversatte denne praksis til et nutidigt, sprogligt univers.

ENERGY-armbåndene er en naturlig videreførelse af denne tanke. Hvor mantra malaerne arbejdede med sætningen, arbejder ENERGY med ordet. Hvor mange sten skabte et narrativ, bærer én sten nu essensen.

ENERGY som japa – gentagelse i hverdagen

I yogaens japa-meditation gentages mantraet igen og igen. Ikke for at opnå noget hurtigt, men for langsomt at forme opmærksomhed, nervesystem og indre retning. Gentagelsen er ikke et middel – den er praksissen.

ENERGY-armbåndene bygger på samme princip. Når du bærer dit armbånd, gentages energi-ordet gennem nærvær. Ikke nødvendigvis højt. Ikke nødvendigvis bevidst. Men gennem syn, berøring og hukommelse. Over tid bliver ordet noget, kroppen genkender. Noget, du kan vende tilbage til midt i bevægelse, arbejde og hverdag.

Energi forstås her ikke som noget diffust, men som det, vi gentager, giver plads og opmærksomhed.

Et projekt, der også handler om handling


ENERGY-kollektionen handler ikke kun om den energi, vi kultiverer indadtil. Den handler også om den energi, vi sætter i bevægelse udadtil.

Det seneste år har vi arbejdet på at få et særligt projekt op at stå i Nepal, Kathmandu. Gennem en dansk samarbejdspartner, som er bosat i Nepal, er der blevet skabt kontakt til en gruppe kvinder, som gerne vil arbejde, men mangler muligheder.

I mange familier rejser mændene til Indien for at arbejde i længere perioder ad gangen. Kvinderne bliver hjemme med børn og husholdning – ofte uden mulighed for at tage arbejde og skabe sig en indkomst. Og det selvom ønsket om at arbejde og bidrage er stort. 

Projektet er vokset langsomt og med respekt. Først gennem dialog. Derefter test-batches og prøvebindinger. Justeringer. Og nu er det blevet en realitet.

Håndværk, fællesskab og fleksibilitet

I dag bliver alle ENERGY-armbånd bundet i hånden i Nepal af disse kvinder. Kvinderne kan sidde sammen og arbejde i fællesskab, eller tage arbejdet med hjem, så det kan flettes ind i hverdagen med børn og husholdning.

Det skaber fleksibilitet. Fællesskab. Og agency. Muligheden for at tjene egne penge og være en aktiv del af et mikroøkonomisk kredsløb.

For os er det ikke et outsource-projekt. Det er et samarbejde. Vi modtager armbånd, der er bundet af kyndige hænder – hænder, der selv er en del af en spirituel tradition, hvor gentagelse, ritual og håndens arbejde stadig har værdi. Hvor tid og intention ikke er noget, der skæres væk, men noget, der gives plads.

Energi på flere planer

ENERGY-armbåndene er skabt til at kultivere bestemte kvaliteter i den, der bærer dem. Men de bærer også energien fra det fællesskab, de er blevet til i. Fra kvinder, der sidder sammen og binder. Fra et projekt, der er bygget langsomt, ærligt og med omtanke.

Det giver god energi på flere planer.
For den, der bærer armbåndet.
For den, der har bundet det.
Og for den vision, ENERGY kollektionen er født ud af.

Et ord, der bæres videre

ENERGY-armbåndene kræver ikke, at du gør noget rigtigt. De inviterer blot til gentagelse. Til at lade et ord få lov at bo i kroppen og langsomt forme den måde, du møder dig selv og verden på.

For det, vi gentager, bliver til mønstre.
Og det, vi vender tilbage til, bliver til retning.


Zurück zum Blog

ENERGY armbånd til din personlige udvikling

1 von 21