I bogen "Yoga for ryg, nakke og skuldre" introducerer Susanne Lidang dig for en række yogaøvelser, der passer ind i en travl hverdag.
Vores krop er ikke skabt til hele tiden at sidde på en stol og kigge ind i en computerskærm. Derfor får mange mennesker problemer med deres ryg, nakke og skuldre. En måde at løse disse problemer på er gennem yoga, som kan styrke din krop og få den i balance.
Susanne Lidang viser i "Yoga for ryg, nakke og skuldre", hvordan du selv får gang i nogle nemme og brugbare yogaøvelser, når du står op og holder pause på arbejdet samt inden du går i seng. Bogen indeholder derudover også et længere weekendprogram.
Om Susanne Lidang
Er uddannet Hatha-yogalærer, forfatter til bøgerne VILD MED YOGA (2015) og YOGA FOR LØBERE - OG LUNTERE (2017) samt foredragsholder.
Den 5/9 udkommer Susanne med sin tredje bog ”Yoga for ryg, nakke og skuldre”.