goyogi.dk

Community Yoga - Rise 'n Shine med Living Yolates - søndag den 13. maj kl. 9:00-10:30

Kom gratis og deltag i Community Yoga hos GOYOGI - 13. maj 2018 kl. 9:00 - 10.30

Rise 'n Shine med Living Yolates v/ Ditte Clemen

Vi inviterer dig med største glæde til en skøn Community Yoga time i vores butik i København. Community Yoga udbydes i samarbejde med lokale yoga undervisere og yoga studier og er gratis. Du skal blot medbringe din egen yogamåtte. Tilmelding nødvendig.

Living Yolates inspireret morgenpraksis, der vækker krop og sind. Vi kombinerer yoga, pilates og dans og drysser lidt fysisk og mentalt energiarbejde ud over det hele. Alt i alt et selvkærligt overflødighedshorn, som du eventuelt kan dele med din mor, når det netop denne søndag er mors dag. 

Klassen begynder med blid yoga og åbner alle led gennem simpelt, cirkulært arbejde fra spidsen af storetåen til dit hoved. Bagefter er det tid til at kaste gamle, negative mønstre væk, danse en ny dag ind i kroppen og hente alt det ned, som du har brug for netop i dag. Vi slutter af med at centrer med styrkende pilatesøvelser og yoga inden savasana. 

I dette rum er der intet rigtigt og forkert, og du skal ikke præstere andet, end at lytte til din krop og fylde dig selv op. Vi grounder, strækker os imod den nye dag og ryster alt det af os, der ikke skal fylde den. Vi tramper i gulvet, svinger hofterne, griner, twister og skråler måske også lidt med på nogle af de sprøde numre. 

Alle kan være med! 


DITTE CLEMEN: 
Er der én ting, Ditte ALDRIG har været i tvivl om, så er det, at hun bliver glad af at danse. Uanset hvilket humør hun er i, inden hun begynder at lade sin krop følge lysten til at bevæge sig frit og legende til musik, så gør det glad at danse. De senere år har hun også erfaret, hvor vigtigt det er for hende at komme helt ned i gear. Fysisk og mentalt. Det hjælper yoga og meditation hende med. Ditte har over 15 års erfaring med at undervise i bevægelse og er lige kommet hjem fra en måneds Living Yolates Teacher Training på Bali og har kufferten fuld af inspiration og lækre aromasprays og andre eksotiske treats, som du også får glæde af på hendes timer. Ditte er også uddannet mastercoach kombinerer undervisningen med elementer fra kognitiv terapi og mindfulness.  

Praktiske oplysninger:

Sted: GOYOGI, Dag Hammerskjölds Alle 42A, 2100 København Ø

Tid: KL 9:00 - 10:30 (kom gerne 5 minutter før, så du er klar kl. 9:00)

Sale

Unavailable

Sold Out