Oktober 29, 2018

Meditation er en af grundstenene i yoga og er blevet en rigtig populær praksis i de senere år, for at skabe mere ro, overskud og afhjælpe stress. Og netop fordi stress er et stigende problem i Danmark, giver det anledning til at flere og flere søger meditation, og ønsker at starte en meditationspraksis. Op i mod 10-12% af befolkningen føler sig stressede hvilket svarer til ca. 430.000 danskere. 
 
Når du mediterer,  beroliger du dit nervesystem. Tilstanden aktiverer dit parasympatiske nervesystem, som er den del af nervesystemet, du ellers ikke kan kontrollere. Når det sker, falder din hjertefrekvens og dit blodtryk, og åndedrættet og pulsen bliver roligere. Forskning viser, at hjerneaktiviteten ligefrem ændrer sig hos personer, der har mediteret regelmæssigt i længere tid.
 
Med meditation skaber du mere balance mellem signalstofferne i hjernen, så den udskiller mere af lykkehormonet dopamin og samtidig skruer ned for stresshormonerne. Derfor vil en regelmæssig meditationspraksis gøre dig gladere og mere afslappet.

Men hvordan gør man?
 
Uanset om du bliver guidet på en meditationsklasse eller om du meditere selv får du den samme effekt. Find ud af hvad der virker bedst for dig. Nøglen til meditation ligger i at slippe forventningerne til hvad det skal indebærer, det er nemlig ofte misforstået, at meditation handler om, at tømme hjernen fuldstændig for tanker.
 
Sæt dig i en behagelig stilling et sted hvor du føler dig tryk og ikke bliver forstyrret, og træk vejret dybt ned i maven. Afspænd ansigtet og lad øjenlågene være tunge. Bliv ved med at trække vejret dybt og brug ca. 4-5 sekunder på hver indånding og udånding. Bliv ved med at følge indåndingen og udåndingen igennem kroppen. Mærk åndedrættet, mærk roen brede sig. Når tankerne begynder at melde sig, øver du dig i at lægge mærke til dem og observere dem på afstand fx ved at konkretisere hvad de egentlig er og hvad de betyder for dig. Langsomt lader du tanken passerer og giver slip på den, for at vende tilbage til at følge dit åndedræt. Så du starter så at sige hele tiden forfra, hver gang, der dukker en ny tanke op. Du kan med fordel også ligge ned, sætte noget beroligende musik på og tage en øjenpude over øjnene. Slap af i kroppen og giv slip på eventuelle spændinger. Fokuser på dit åndedræt og stil gerne et ur så du ikke skal bekymre dig om tiden. Begynd din meditationspraksis med 10 min hver dag. Efter en uge kan du måske gå op til 15 min og ugen efter 20 min. Find ud af hvornår det passer bedst ind i din hverdag. Vigtigst af alt, som med enhver form for træning, er at du sætter tid af til den.

Du kan meditere med eller uden hjælpemidler, men det er vigtigt at du sidder godt og støttet.  Det kan være gavnligt at få lidt hjælp til at slappe af og få skabt en god følelse omkring meditationen. Brug for eksempel en øjenpude, som hjælper dig til at abstrahere fra dine omgivelser og lukker lyset ude, så du kan finde styrke og ro indefra.
 
God meditation!

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes inden de bliver offenliggjort