News

Endelig: Skandinaviens yogaheaven goyogi åbner på Fisketorvet

BUTIKKEN PÅ FISKETORVET ER LUKKET - VI HAR ÅBNET NY BUTIK I KØBENHAVN PÅ ØSTERBRO. LÆS MERE HER: https://goyogi.dk/blogs/news/goyogi-copenhagen-opening-soon

 

Nu kan du shoppe den nyeste mode inden for ’athleisure wear’ og det helt rigtige udstyr, når den populære yoga-butik goyogi åbner på Fisketorvet den 1. november kl. 10:00. Hos goyogi kan du få fingrene i førende yoga-mærker som Manduka, K-DEER, Moonchild og KORAL, og der venter inspirerende yoga-workshops såvel som personlig rådgivning fra et personale, der også selv lever og ånder for yogaen.

De seneste par år er flere og flere yogacentre skudt op i København, og mere end hver tyvende af os er blevet bidt af at dyrke den mere end 3000 år gamle teknik. Nu kan byens yogaelskere se frem til at blive klædt rigtigt og lækkert på, når Skandinaviens førende forhandler af yogatøj- og udstyr goyogi siger ”namaste” på Fisketorvet søndag den 1. november.

Åbningen fejres med tilbud på tøj og udstyr, gratis kokosvand fra myCoco og juice samt billetter til goyogis yoga-workshops i november måned til de første 50 kunder.

Louise Wang Nielsen, der stiftede onlinebutikken goyogi for blot et år siden, har fundet inspiration til det populære yogaunivers fra nogle af de bedste yogastudios i bl.a. London. Hun har håndplukket nogle af de førende yoga mærker som Manduka, Onzie og K-DEER samt de danske mærker Moonchild og Yama.

- Ovenpå et år med fuld fart på onlinesalget ser jeg frem til at åbne den første goyogi-butik, hvor vi kan møde kunderne og give den personlig vejledning og råd med på vejen. Vi har skabt et lille yoga-haeven, hvor vi også vil holde workshops og inspirere kvalitetsbevidste yogaentusiaster såvel som nybegyndere med de lækreste designs og bedste udstyr til yoga, pilates, løb og fitness, siger Louise Wang Nielsen.

Fisketorvet har foræret goyogi et lokale i en måned, efter yoga-universet blev kåret som vinder af shoppingcentrets iværksætterkonkurrence ”Win Your Own Store”. Ambitionen er en permanent butik i Københavns største shoppingcenter, som opruster butiksudvalget yderligere med blandt andet highstreet-kæden Zara dette efterår.

Vi glæder os til at byde velkommen!

Lots of love from,

Team goyogi

Louise, Jannie, Lisbeth & Jamain