News

Yama Yoga Collection - nu hos goyogi.dk

goyogi.dk kan med stor glæde byde et nyt spændende mærke velkommen og denne gang er det danske Yama.

Vi har talt med hot yoga instruktør og designer Emilie Schack om Yama, Yoga og Dans.

1) Hvor henter du inspiration til din undervisning?

Det gør jeg mange forskellige steder fra men nok mest fra mit eget liv og hverdag. Jeg lader mig også inspirere fra andres yogaklasser eller spændene mennesker jeg møder på min vej. Jeg kan godt lide at bruge min undervisning til at plante små frø i folk og hos nogle vil de vokse og hos andre ikke, og det er så fint. Vi er alle så forskellige og det elsker jeg. Yoga kan dyrkes på så mange forskellige måder og det skal der være plads til, om man spiser kød eller ej, meditere på en pude eller bruger sin løbetur til at meditere, man skal prøve at finde sig egen vej og vælge det som virker for en. 

Det sidste stykke tid har jeg været meget optaget af det med at have forventninger. Tanken om hvordan vi ville leve livet hvis vi slap lidt forventningerne til de mennesker omkring os, forventninger til ferien eller bare til den næste yogaklasse, hvad nu hvis man i stedet for at forvente at yogaklasse ville være lige så godt som sidste gang, bare kunne være åben for hvad der ville ske, i stedet for at blive sur når balancen smutter men bare smile fordi sådan er det lige i dag, måske er det noget andet næste gang? Prøv at slippe forventningerne lidt, måske det kan lette på nogle ting eller måske bare gøre livet lidt mere positivt, hvem ved?

2) Kan du huske dit første møde med yogaen, og var det kærlighed ved første blik?

For mig er yogaen og dansen meget tæt forbundet. Mange af yogastillinger er for mig dansetrin/stræk, så på den måde vil jeg sige at mit første møde med yogaen kom meget tidligt igennem dansen, så ja det var nok kærlighed ved første "stilling". 

3) Hvilke kvaliteter har du lagt vægt på i dit design?

Med Yama kollektionen var det meget vigtigt for mig at det var en lækkert og godt materiale og at det være syet på en god måde, og med det mener jeg at fx lavede jeg Odile bukserne lidt mere højtaljet for at undgå håndværker-sprækken og da ikke selv har de længste ben er jeg selv fan af højtaljet bukser, da det får benene til at se længere ud. Af egen erfaring har jeg selv oplevet at det kan være en smule ubehageligt at træne i alt for nedringet træningstøj, derfor har jeg lavet Coppelia være lidt mere lukket på forsiden, sådan at du kan undgå at de andre yogier ser noget de ikke skal ;)  

4) Har du nogle gode fif til mad og drikke før og efter træning? 

Nu dyrker jeg jo selv meget hot yoga (dog ikke mens jeg er gravid, det er for varmt for mig) men der ville jeg helt klart anbefale ikke at spise for meget lige inden klassen men at få godt med væske gerne noget kokosvand, i løbet af dagen, sådan at du ikke bliver dehydreret. Jeg er meget glad for at følge livingyolates.com hvor Mikala har nogle super bud på opskrifter og skønne juicer. Ellers er jeg også stor fan af de skønne produkter fra Acaiacai.  

5) Kommer vi til at møde dig på Copenhagen Yoga Festival 2015?

Nej, ikke som instruktør. I år har jeg valgt at skulle opleve festivalen helt privat. Men man kan finde mig på Yamamåtten som elev hos de andre skønne underviser. Jeg glæder mig vildt meget til d. 1-2 august, hvor jeg afholder et super fedt event med:

  • Yoga på SOHO's tagterrasse med udsigt ud over hele byen
  • Saunagus og Spa i Frederiksberg.
  • Lækker gourmet mad, fremført af de dygtige kokke på restaurant Marv & Ben.
  • Og lækker goodie bag

I kan læse mere om eventen her på Yama

6) Hvad er dit næste eventyr?

Yama har været min lille baby længe og er det stadig, men nu kommer der snart en ny lille baby. Mit næste eventyr er nok at blive mor for første gang og jeg glæder mig så meget. Jeg er helt sikkert på det nok så få sat en masse nye ideer i gang hos Yama, og sende mig på nogle vilde eventyr men dernæst bliver det nok at tilføje nogle nye lækre styles til Yama kollektionen.

Velkommen til Yama hos goyogi.dk!

Shop Yama Yoga Collectionen her